Breum Lau HR

Organisationsudvikling

Ekstra hjælp og nye perspektiver på jeres forandringer

Vellykket organisationsudvikling kræver både nye perspektiver og mindset OG at man vedvarende har fokus på implementering. Det kan være en svær opgave i en travl hverdag hvor driften ofte tager over.

Her er nogle eksempler på, hvad jeg især kan bidrage med:

  • Feltarbejde og observationer
  • Kvalitative analyser
  • Brugerinddragelse
  • Strategiseminar og workshop
  • Forretningsplaner 
  • Eksekvere og implementere 
  • Fastholde fokus
  • Selvstyrende grupper 
  • Projektledelse
  • Samskabelse

Antropologiske metoder og evalueringer

Udfordrer blinde pletter og 'plejer'

Antropologi er studiet af mennesker - men hvad betyder det oversat til organisationsudvikling?

Det særlige ved antropologiske metoder:

  • Åben, lyttende og undrende tilgang – forstå situationen
  • Dyb forståelse af menneskelig adfærd og kultur
  • Oftere kvalitative undersøgelser end kvantitative 
  • Fokus på egne og andres forforståelser og uskrevne regler
  • Arbejder iterativt og uden færdige løsninger – lytter, tester og afprøver

Effekten af antropologiske metoder:

  • Flere nuancer på udfordringer – større forståelse for kompleksiteten
  • Større bredde i forskellige perspektiver, typer af målgrupper og typer løsninger
  • Forstå det der ligger ’bagved’ menneskers adfærd – og som ikke altid opleves rationelt og logisk – men som har afgørende betydning for fx samarbejde, motivation m.m. 

Hvordan i praksis?

  • Feltarbejde og observationer
    Observere hvordan, fx medarbejderne arbejder og kommunikerer ved at være ’fluen på væggen’ eller ved at arbejde sammen om konkrete opgaver.  
  • Kvalitative analyser
    Gennem individuelle- og/eller fokusgruppeinterviews lytter jeg til forskellige perspektiver og oplevelser.
    Dernæst analyseres det kvalitativt – med fokus på tendensen, forskelligheder opfattelser, roller og magtforhold o.lign. 
  • Brugerinddragelse og samskabelse
    At lytte og forstå brugernes oplevelser og inddrage dem i relevante løsninger resulterer ofte i større engagement og bedre løsninger som i højere grad imødekommer efterspørgslen.
    Det kræver dog, at man som organisation er åben for at lytte, og klar til at afprøve andre løsninger, som evt. udfordrer andre forhold. 

Nuancerede analyser

Jeg oplever, at min antropologiske tilgang bl.a. er meget brugbar i analyser og evalueringer, hvor emnet er meget komplekst, og hvor deltagerne har meget forskellige oplevelser og erfaringer (ofte spændinger eller konflikter mellem de involverede). Nøgternt men samtidig nuanceret beskriver jeg, hvad der er på spil, så alle deltagerne er enige i analyseresultaterne – selvom de er uenige i de andres oplevelser. 

Metoden er selvfølgelig også meget brugbar ved forundersøgelser eller planlægning af nye tiltag og hvor der er behov for nytænkende løsninger.

Strategisk forretningsudvikling af jeres virksomhed

Få nedskrevet og lagt planer for jeres udvikling, styrker og værdier.

Har I planer om, at jeres organisation skal flytte sig i en anden retning? Men mangler strategisk fokus, nye perspektiver eller at få de nye mål operationaliseret? Herunder er beskrevet klassiske tilgange til strategiudvikling, som kan fungere fint for sig selv, men jeg kan også fint kombineres med mere antropologiske buttom-up processer efter behov.

Jeg kan tilbyde:

  • Formulere strategi og mål – og planer for implementering
    Ud fra jeres input, herunder evt. planlægge og gennemføre workshop,  kan jeg formulere jeres strategi/vision/indsatser – både i tekst og i symboler
  • Implementere strategier og projekter
    Gennem struktureret projektledelse og opfølgning kan jeg bidrage til, at I kommer i mål med jeres strategiske indsatser, planer og projekter.
    Min tilgang er at få alle til at forstå formålet og meningen med opgaven, løbende være i dialog om og følge op på resultaterne, og fastholde fokus også når det er hverdag.
  • Bevare fokus på forandringen – også når det er blevet hverdag
    Allerede når forandringen starter har jeg fokus på den konkrete implementering. Jeg udvikler derfor ofte værktøjer – fx dialogspørgsmål, dagsordenskabeloner, plancher el. lign., som hjælper jer til at bevare fokus – og som I nemt selv kan anvende.
  • Projektledelse af forandringsprojekter
    Jeg kan varetage projektledelsen af de tiltag, I ønsker at få udviklet og implementeret – det kan fx være nye it-systemer, bedre (digitale) arbejdsgange, opfølgning på trivselsmålinger, ændret mødestruktur, mere selvtyrende grupper el. lign.

Strategisk blik og forståeligt sprog

Jeg har faciliteret mange workshops og skrevet et utal af strategier. Jeg er hurtig til at forstå, hvad der betyder noget for jer, og derudfra formulerer det kort og præcist.

For mig er det vigtigt, at regler, rammer og strategier udarbejdes og implementeres med brugerne for øje, kommunikeres så alle forstår det, og giver mening i hverdagen.

Du undgår derfor at stå tilbage med en flot strategi eller detaljerede planer, som ingen har overvejet, hvordan den kan blive en del af den travle drift.

Forandringer 'nedefra'

Få involveret driften i forandringerne

Hvad er forskellen på mere klassisk forretningsudvikling, og hvilken værdi skaber et andet fokus?

Forskellen på klassisk forretningsudvikling:

  • Bredere involvering af medarbejdere
    Dem, som er tættest på opgaven, involveres – både i mål, visioner og konkrete løsninger.
    De har sjældent et strategisk blik på fremtiden, men har stor viden om, hvilke udfordringer de konkret oplever i hverdagen. Viden, der ofte er afgørende for, at forandringerne lykkes i praksis.
  • Sværere at forudse resultatet
    Jo flere man inddrager, jo flere forskellige løsninger kan blive realiteten. Det skal man være klar til at håndtere og arbejde videre med – ellers er risikoen en oplevelse af pseudo-involvering.
  • Flere ressourcer i opstart – færre i implementeringen
    Når flere involveres i udviklingsprocessen, kræver det naturligt nok flere ressourcer i opstarten. Derimod er implementeringen lettere, da de involverede bliver ambassadører for implementeringen.

Effekt af forandringsudvikling ’nedefra’:

  • Engagerede brugere med ejerskab
    Når medarbejderne involveres, øger det deres engagement og ansvarlighed. De forstår årsagen til forandringen, kan se værdien i de nye tiltag, og tager mere ansvar for at arbejde mod det fælles mål.
  • Mere kreative, praktiske og agile løsninger – lettere at implementere
    Jo flere, der bidrager med deres unikke perspektiver og erfaringer, desto mere kreative og praktiske løsninger, som i højere grad er accepteret, inden de implementeres.
  • Styrket samarbejde og kommunikation
    Øget samarbejde på tværs om fælles udviklingsprojekter nedbryder siloer og øger forståelsen for andre faggruppers og arbejdsområders opgaver og ansvar. Resultatet er et mere inkluderende arbejdsmiljø.

Selvstyrende grupper og tværfagligt samarbejde

Konkret har jeg i 1½ år arbejdet som coach og forandringsagent i 4 forskellige ’små faste teams’ i hjemmeplejen. Her var mit fokus netop at oversætte den klassiske top-down strategi til driften, ved at vi sammen fandt løsninger, som gav mening og værdi for medarbejderne, og at understøtte det tværfaglige samarbejde i hverdagen.

Resultatet var større ejerskab, øget selvbestemmelse og højere trivsel. Der kom mere fokus på kerneopgaven, optimal brug af ressourcer og tværfagligt samarbejde, og mindre fokus på hvad der er bedst for den enkelte.

Kontakt mig så vi kan drøfte muligheder for, hvordan I kan tage de første skridt mod en mere engageret, innovativ og bæredygtig organisation.

Scroll to Top